Sådan sikrer du dit hus mod rotter

Antallet af rotteangreb er steget med 44 % i Danmark over de sidste 4 år. Vi kan hjælpe dig med at holde de ubudne gæster ude med vores løsninger i rustfrit stål!



Danske Kloakmestre har lavet denne video om, hvordan boligen sikres mod rotter. Rotter er en af de største udfordringer for det danske kloaknet. Rotterne gnaver sig ind i kloakker, bygger reder og får unger. Her lever de godt og sikkert og spreder ødelæggelse ved at gnave. Hvis de kommer ind i boligen, spreder de bakterier og sygdomme.

En sikker måde at holde rotterne ude er ved at anvende rottesikre rør i rustfrit stål. Med plastik- og betonrør er der en risiko for, at rotterne gnaver sig igennem – og det er en bekostelig affære at grave op og genetablere rørsystemet, hvis rørene er ødelagte. 

 

 

Hold rotten ude

Undgå at invitere rotten indenfor med disse tre simple regler

- Brug rustfri stålrør eller andre gnavefrie rør ved nybyggeri eller renovering

- Sørg for at både afløb og vandlås er i rustfrit stål

- Vælg en afløbsrist i rustfrit stål, der kan skrues fast

Der vil altid være rotter i kloakken
Så længe der er åbninger ind til kloakken, så vil der være rotter deri. Men materialevalget ved byggeri kan være med til at afgøre, hvor nemt eller svært det skal være for rotterne at få adgang til kloakken og dermed en mulig adgang til bygningen.

Hvad koster det at skifte rørene efter huset er bygget?
Dette er et vigtigt spørgsmål at overveje i planlægningsfasen af byggeriet. Udgifterne til rørsystemet udgør kun en meget lille del af det samlede byggeri. Men hvis du på et senere tidspunkt skal udskifte rørene, bliver udgiften mange gange større.

En afløbsrist er ingen hindring
En rotte kan nemt løfte 1 kg og lidt til. Det er derfor vigtigt at vælge en afløbsrist, som rotten ikke kan gnave sig igennem, og som er skruet fast, så rotten ikke kan skubbe den til side.

Rotter er meget adrætte, og de bevæger sig let op gennem rør ved at sætte ryggen mod rørvæggen.

Brug af rottespærrer
En rottespærre er en anordning, der enten installeres i rørføringen eller indgår som en del af den. Ideen med rottespærre er, at vandet kan passere, men det kan rotten ikke. Denne opgave løser de fleste rottespærrer uden problemer. Men rottespærrer kan give anledning til andre problemer, som nedsættelse af vandføringen, hvilket påvirker kloakkens selvrensende evner, eller de kan skabe tilstoppelser.

BLÜCHERs rottestop er en bred udvidelse på rørføringen og kan anvendes til eksempelvis lodrette afløbsrør. Rottestoppet forhindrer dermed, at rotten kan støtte sig mod rørvæggen og bevæge sig opad i røret.

 

 

Case: Rotteangreb betyder udskiftning af et kun 4 år gammelt badeværelse


Hør Preben Hansen fortælle om, hvad rotteangrebet har betydet for ham og hans kone, samt hvad de vil gøre for at undgå at ende i samme kedelige situation igen.

Case: Nybyggere får rottesikret deres nye drømmehus



Hør Tanja og Dennis fortælle deres historie om, hvorfor de har valgt at rottesikre deres nye drømmehus med rør i rustfrit stål.

 

Vil du også vide mere om rottesikring af dit hus, så kontakt din lokale Salgskonsulent.


Markedets laveste afløb

Markedets laveste gulvafløb med godkendt indbygningsvandlås • Gulvafløb helt i rustfrit stål med rist og vandlås • Overholder kravene i EN1253 • VA-godkendt VA 2.42/19616 • Findes til både vinyl og beton/fliser

Se produktblad