 |
|
|
| |
Nyt ejerskab i BLÜCHER
|
|
|
|
Pr. onsdag den 9. april 2008 har BLÜCHER Holding A/S underskrevet en købsaftale med Watts Industries Europe BV vedrørende købet af samtlige aktier i BLÜCHER Metal A/S. Købsaftalen afventer nu konkurrencemyndighedernes godkendelse og forventes at træde i kraft i løbet af 2. kvartal 2008.
Watts Industries Europe BV er et 100% ejet datterselskab af Watts Water Technologies Inc. (USA). Watts er en ledende producent af VVS-, air-condition- og ventilationssystemer.
|
BLÜCHER kommer til at operere som en selvstændig division under Watts Industries Europe BV, og BLÜCHER’s nuværende direktion vil fortsætte i det nye ejerskab.
Ejerne af BLÜCHER Holding A/S, bestående af Nykredit, LD Equity 1 og Danebroge, har valgt at sikre en stabil ejerstruktur til virksomheden gennem et industrielt ejerskab med stærk international profil. De senere års vækst i BLÜCHER’s geografiske ekspansion forventes at kunne forstærkes yderligere gennem Watts’ stærke geografiske tilstedeværelse, blandt andet i Syd- og Østeuropa.
For yderligere informationer henvises til pressemeddelelse udsendt af Watts Water Technologies Inc., se www.wattswater.com, samt til BLÜCHER's administrerende direktør Hans Lohmann, tlf. 99 92 08 00.
|
|
| |